|
Danmarks Haller |
Læs også om de danske haller.
Danmarks Haller Vores guide til de danske haller.
|
|
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Anmeldelse af Parken
Af Jess Hvidtfeldt
Tilgængelighed *****
Nok det stadion i Danmark der er nemmest at komme hen til. Busser går lige til Parken, og Østerport Station ligger et stenkast væk. Uden tvivl har Parken den den bedste tilgængelighed i landet.
Kontrollørerne ****
Altid venlige og med et smil på læben. Hårdterer altid eventuelle problemer med knusende ro, og får det hele til at foregå stille og roligt på stadion. Desuden er de synlige overalt på station.
Tilskuerpladserne *****
Fremragende siddepladser. Der er plads til en, og sæderne er behagelige at sidde på. Kan ikke være meget bedre.
Faciliteter *****
Danmarks bedste faciliteter. Da Parken er Danmarks nationalarena og det byeste stadion i landet er faciliteterne helt i top, med toiletter osv.
Øl, vand, pølser o.s.v. ****
Carlsbergøllet er af god kvalitet og er forholdsvis billigt da det koster 25 kroner for en øl, og 100 for 5 på Fredgaard (fanafsnittet). Der er masser af boder så man ikke skal stå længe i kø, og maden er god, på nær de franske hotdogs, der godt kunne være bedre.
Børnevenlighed *****
FCK er det hold i Danmark der gør mest for børnene, og der er aktiviteter til børn før, under og efter kampen. Der er oprettet en Familietribune hvor familier kan se fodbold uden at blive generet, og der kan desuden holdes fødselsdage før kampen. Dette er blevet så stor en succes at andre klubber har taget ideen op og bruger den selv.
Priser ****
Priserne i Parken varierer. Prisen kommer an på hvilket hold der spiles imod. 75 kroner mod bundholdene og 100 for resten undtagen kampen(e) mod Brøndby hvor prisen er 150. Glimrende ide og med til at lokke flere i Parken.
Tilskuerne *****
En tur i Parken er en tur ind for at møde Danmarks bedste publikum. Tilskuertallet i Parken er det største i landet, og det er altid en oplevelse at se i snit 15-18000 glade fans folde sig ud. FCK´s publikum er uden tvivl det bedste i Danmark, selvom Brøndbys ikke er langt efter. I tur i Parken er altid lig med fest og farver.
Konklusion *****
Jeg kan kun sige PRØV DET! Det er noget man kun kan blive hooked på. Man skal være forbandet kedelig for ikke at hygge sig og få en fed oplevelse når man er til fodbold i Parken. Helhedsindtrykket er altid godt efter en kamp, og "vi" kan altid bruge flere på C-tribunen (fanafsnittet). God fornøjelse.
| |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
|
|